Alle anbefalinger
Hvis du har svært ved at vurdere formålet med en internetside: Øv dig i at stille spørgsmålene: Vil de sælge dig noget? Vil de pådutte dig en holdning? Hvis ikke, er indholdet med større sandsynlighed brugbart i en opgavesammenhæng.
Hvis du har svært ved at vurdere om noget er fake news: Informationsstudier på Københavns Universitet har lavet en god guide – “Søg og du skal finde” – , hvor du bl.a. finder tips til at vurdere en sides indhold. Start fx på side 23
Hvis du har svært ved at vurdere afsenderforholdet på en hjemmeside: Start evt. med at se på guiden “Søg og du skal finde”. På side 22 er der gode tips til, hvordan du vurderer afsenderens pålidelighed.
Hvis du ikke kan stille materialekritiske spørgsmål: Det er en god idé at starte med at se på, hvilke materialer, siden bygger sine informationer på: Er der fx henvisninger til andet litteratur?
Hvis du ikke kan bruge databaser – eller tænker: hvilke databaser? Skolens databasesamling finder du via skolens hjemmeside: http://www.roskildekatedralskole.dk/biblioteket/. Start med at klikke dig igennem de forskellige links og dan dig et indtryk af, om de kan være relevante for dig i din søgning. Spørg bibliotekaren, hvis du er i tvivl. Besøg også denne side for mere detaljeret information om forskellige databaser.
Hvis du ikke kan bruge søgeteknikker: Overvej: Er dit emne bredt eller smalt? Vil det give bedst mening at søge i en database eller frit på nettet? -> emnefelt eller fritekstsøgning.
Hvis du ikke er god til at begrænse din brug af sociale medier: Psykolog Dr. Deepika Chopra ser en stærk forbindelse mellem sociale medier og den tid, man bruger på smartphones. På denne hjemmeside uddybes psykologens antagelse, og samtidig er der fem rigtig gode råd til at begrænse brug af mobil – og dermed altså også sociale medier.
Hvis du får din viden om samfundet fra sociale medier: Det er ikke enten godt eller skidt at få viden om samfundet fra de sociale medier. Men det er godt at være bevidst om, hvilke kilder du får dine informationer fra: hvad betyder det fx for, hvad du ved om Donald Trump, hvis du kun læser nyheder på twitter? Hvad betyder det for din viden om politik og samfund, hvis du får den fra dine facebook-venners opslag. Den slags spørgsmål vil du opleve blive taget op i forskellige fag og situationer i undervisningen.
Hvis du ikke så ofte taler med nogen om kommunikation på sociale medier, så er det en god ide at begynde. I gymnasiet vil du opleve at vi tager forskellige problematikker op omkring kommunikation på sociale medier, både den faglige og den som du har med dine venner. Det er en god idé at tale med dine nye klassekammerater om, hvilken tone I gerne vil have i klassen. Husk også at sige fra, hvis du føler, at dine grænser bliver overtrådt.
Hvis du ikke spørger om lov, inden du deler billeder og andres citater: Du skal være opmærksom på, at du kan bryde loven uden at ville det. Det er vigtigt at vide, hvor grænsen går for, hvad du har tilladelse til at dele uden at få lov.
Klik fx ind på sikkerchat.dk og se, hvad reglerne er
Hvis du ikke altid tænker over hvordan dine opslag påvirker andre: Undersøgelser af unges adfærd på de digitale medier viser, at unge ofte føler, at deres grænser overskrides af vennernes billeder og kommentarer. Tal med dine klassekammerater, med læreren og med dine søskende eller forældre om, hvordan du oplever grænserne for, hvad man kan dele på de sociale medier.
Hvis du ikke er god til at falde i søvn uden mobil: En artikel fra søndagsavisen lister en række gode grunde til at lade være med at bruge din mobil som vækkeur. Nedenfor er tre af dem direkte citeret fra artiklen:
1. Når mobilen kommer med i seng, så er chancen (eller risikoen) for, at man bruger de sidste vågne minutter på at kigge på den blå skærm. Det er faktisk ikke særlig smart […] Skærmens lys holder vores hjerner aktive og snyder systemet til at tro, at det stadig er dag og ikke aften. Prøv at holde skærmfri i en time inden sengetid.
2. Når man slukker alarmen om morgenen, så har man allerede telefonen i hånden, og så er der stor sandsynlighed for, at man lige tjekker mail eller går på Facebook, inden man overhovedet er kommet ud af fjerene. Prøv at starte dagen stille og rolig med at snakke med din partner, eller alene reflektere over den kommende dags gøremål – uden en forstyrrende telefon i hånden.
3. Det er ikke smart at vågne midt om natten, hvis man har en mobil liggende. Der er gode chancer for, at man lige skal tjekke klokken, og før man ved af det, så er man på Facebook eller surfer rundt på nettet. Og som i punkt 1, så er det rigtig dårligt for hjernen med en lysende skærm, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at falde i søvn igen.
Hvis du ikke er god til at lægge telefonen væk, når du er sammen med venner: To gratis apps – Breakfree til Android og Moments til Iphone kan være gode øjenåbnere for dig. De giver begge på smertelig ærlig vis oplysninger om, hvor ofte og hvor meget du rent faktisk bruger din telefon. Hvor ofte samler du den op? Og hvor meget ’skærmtid’ har du haft? Disse ting tjekkes en gang dagligt, og resultatet kommer ofte som et chok for folk, som er afhængige af mobilen.
Hvis du ikke er god til at lægge din mobil væk, når du laver lektier: Du spørger måske: Er det overhovedet et problem? Når du har læst denne artikel, er du forhåbentlig overbevist om, at mennesker ikke kan multitaske, selvom de tror de kan. Når du har indset problemet, er du måske også mere tilbøjelig til at gøre en indsats for at lægge mobilen væk. Prøv fx app’en Breakfree til Android eller Moments til iPhone. De kan begge hjælpe dig med at få nedbragt din tid med mobilen.
Hvis du ikke er god til at lade mobilen blive i tasken i timerne: Ét er, at du faktisk bryder spillereglerne på RKS. Mobilen er i taskerne i timerne. Noget andet er, at forskning viser en sammenhæng mellem forstyrrelser fra mobil og karaktergennemsnit. Prøv engang at læse denne artikel – og se hvor meget det hæmmer dine resultater, når mobilen forstyrrer
Hvis du ikke ved, hvad du kan gøre, hvis andre deler dine billeder og videoer uden din tilladelse: Som det fremgår af linket til regler for deling af billeder og videoer, skal man klage til Datatilsynet, hvis man føler sig krænket af andres deling af billeder og videoer.
Hvis du ikke kender reglerne for deling af andres materiale, når du fx skriver opgave: Du kan gå ind på stopplagiat.nu og teste din viden på dette område. På denne side kan du fx få hjælp til, hvordan du undgår at plagiere
Hvis du ikke kender reglerne for deling af andres billeder og videoer: Datatilsynet har en hjemmeisde, der handler om reglerne for deling af andres billeder og videoer. Se her hvad du ikke må offentliggøre og klik videre til rde rettigheder og pligter, der er forbundet med deling af billeder
Hvis du ikke ved, hvad der gør et password stærkt: Rådet for større digital sikkerhed har en side om sikre passwords, hvor de bl.a. også anbefaler at du bruger et password-manager program, så du aldrig glemmer passwords.
Hvis du ikke er god til antivirusprogrammer: Der er mange gratis antivirusprogrammer på nettet, du med fordel kan bruge men vær meget opmærksom på at nogle af dem er gratis fordi firmaet tjener penge på at videresælge dine personoplysninger. Selvom artiklen i linket nedenunder er lidt gammel, er den god til at belyse, hvad du særligt skal tænke på, når du vælger antivirusprogrammer, der er gratis. Klik her for at læse gode råd om antivirusprogrammer
Hvis du ikke kan tildele rettigheder til filer og mapper i Google Drev: husk at hvis en anden skal kunne skrive i dit dokument skal du give vedkommende redigeringsrettigheder. Det gør du i “del med”. Hvis vedkommende kun skal se men ikke ændre eller skrive, sætter du rettighederne til “se”, også under “del med”.
Hvis du ikke har en god mappestruktur i Google: Klik her for at se et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med mapper i Google Docs.
Hvis du ikke er god til at organisere filer, der er delt med dig: Når du har set denne video, kan du! (Gå evt. direkte til 1:08)
Hvis du ikke kan dele dokumenter i Google Drev: Når du har set denne video, kan du!
Hvis du har svært ved notetagning: MentorDanmark har en rigtig fin guide til notetagning – og hvordan du kan organisere dine noter. Desuden har Microsoft en god hjælpeside, hvis du er en af de mange, der tager dine noter i Microsoft Onenote: https://support.microsoft.com/da-dk/office/tage-og-formatere-noter-80bc6ec1-bb74-419d-aaa9-57e672de8116
Hvis du ikke kan anvende basale tekstprogramfunktioner i Word: Microsoft har en hjælpeside, som desværre er ret overset. Du bør give den en chance. Brug evt. søgefunktionen, som er ret god og guider dig hen til det rigtige sted, hvis du søger præcist. Klik her for at komme til siden