Hører til fase 3: Skriv opgaven · uge 18–20

Formalia

Indholdsfortegnelse

Det vigtigste

  • Indholdsfortegnelsen giver overblik over opgavens opbygning med dækkende overskrifter.

Videoen viser, hvordan du laver en god indholdsfortegnelse. Bemærk, at eksemplet er en SRO-opgave.

Henvisninger

Det vigtigste

  • Alt, du bygger på, skal dokumenteres med en henvisning.
  • Vælg parenteser eller fodnoter – og vær konsekvent.

Med henvisninger viser du, hvem dit arbejde bygger på. Du kan henvise i en parentes i teksten eller i en fodnote nederst på siden.

Parenteser eller fodnoter?

Aftal med din vejleder, hvad du bruger – men veksl aldrig mellem de to. Princippet er det samme: Henvisningen peger hen til litteraturlisten, hvor detaljerne om kilden står. Figur 1 viser eksempler på parenteshenvisninger, figur 2 viser fodnoter. Fodnotens tal sættes i slutningen af sætningen, efter komma eller punktum.

Hvordan vil du henvise eller citere?Hvad skal du huske?Hvordan ser det ud i din tekst?
Du ønsker et kort citat som en del af din egen løbende tekstMarkér den del, du citerer, med anførselstegnHovedformålet med undersøgelsen var at ”kontrollere overensstemmelsen mellem politikernes ord og handlinger” (Hansen, 2002, s. 12). Desuden ville man undersøge …
Du ønsker at bruge et længere citatLav indrykning og linjeoverspringKonklusionen på Hansens analyse er helt klar og utvetydig:

Man kan ikke regne med, at fordi en politiker har taget stilling til noget eller har lovet noget, så vil han eller hun også handle derefter. Dette er reglen. Overensstemmelse mellem ord og handling er undtagelsen! (Hansen, 2002, s. 43).

Det er hårde ord fra forfatterne, men som analysen vil vise, er der belæg for påstanden.
Du ønsker at udelade dele af et citatMarkér udeladelser med tre punktummer: … Fire punktummer, hvis din udeladelse indeholder et punktum ….”At grisene ikke er stressede, … er vigtigt for kødkvaliteten” (Jensen, 1995, s. 12).
Du ønsker at tilføje eller ændre i citatetLav en [ ] omkring det, du har tilføjet eller ændret”Forholdet mellem Karina og ham [Peter] havde ændret sig siden turen” (Sørensen, 1987, s. 12).
Du vil sige med dine egne ord, altså parafrasere, hvad en anden har sagtLav en parafrase ved at henvise tydeligt til den person, hvis ord, du gør til dine egneIfølge Giddens (1999, s. 42) er noget af det, der kendetegner det senmoderne samfund, at det enkelte menneske hver dag stilles over for nye muligheder og nye valg, der skal foretages. Individet kan have særligt svært ved dette, fordi der ikke rigtig er nogle regler, der gælder for at træffe disse valg. Dette kan skabe utryghed og nervøsitet. For hvad nu hvis man vælger forkert?
Du vil henvise til en film eller tv-programDu kan referere til, citere ordret eller lave parafrase. Husk tidskodeI filmens åbningssekvens (Boyle, 1995, 00:00-03:54) ses tydeligt, at instruktøren bruger musikken kontrapunktisk.
test
Figur 1

Eksempel på en side med fodnoter: Fodnotetallet står efter punktum i den løbende tekst, og nederst på siden står forfatter, år og sidetal, fx "Granild & Haaning, 2011, s. 24-26".
Figur 2

Litteraturliste

Det vigtigste

  • Alle materialer, du henviser til, skal stå i litteraturlisten – i alfabetisk orden.
  • Brug APA, og læg mærke til, hvor årstallet står.

Se listen over materialetyper i APA, eller brug værktøjet herunder: Vælg materialetype, kopiér eksemplet til din litteraturliste, og tilpas.

Eksempel på, hvordan materialetypen opføres i litteraturlisten

Her kan du set et eksempel på, hvordan materialetypen opføres i litteraturlisten

Test dig selv: Quiz om formalia · Tjekliste: Klar til aflevering

Bilag

Det vigtigste

  • Vedlæg kun bilag, som læseren har brug for undervejs.
  • Bilag nummereres, står efter litteraturlisten og fremgår af indholdsfortegnelsen.

Bilag er dokumentation, læseren skal have ved hånden – fx tabeller, grafer, spørgeskemaer eller en særligt vigtig tekst, du analyserer. Overvej, om en figur hellere skal stå i selve teksten. Er du i tvivl, så spørg dine vejledere.

Eksempel på slutningen af en indholdsfortegnelse: Litteraturliste efterfulgt af Bilag 1-4 med nummer og titel, fx "Bilag 2 – Arbejdsløshed under Depressionen i USA".

Sidder du fast?