Hører til fase 2: Opgaveformulering · uge 17–18

Opgaveformulering

Hvordan ser en opgaveformulering ud?

Det vigtigste

  • Dine lærere stiller 2-3 opgaveformuleringer – du vælger én.
  • Find ud af, hvilke dele der kalder på dansk, historie – eller begge fag.

Opgaveformuleringerne bygger på det dansk-historieforløb, du har haft i timerne. De kan se forskellige ud, men dine lærere har altid tænkt over, at fagene skal hænge sammen.

Skab dig derfor et overblik over, hvilke dele der kalder på hvilket fag, og hvor fagene skal arbejde sammen. Din opgave må ikke ende som tre separate dele – så opfylder den ikke kravet om flerfagligt samspil.

Se eksemplet herunder, hvor det er markeret, hvornår der kaldes på et eller to fag. Lav derefter øvelsen.

Eksempel på en opgaveformulering om "En kongelig affære" og oplysningstiden, hvor delene er markeret: Redegørelse (1½-2½ side) og kildekritisk analyse hører til historie, filmanalysen til dansk, og i diskussionen (1½ side) samles fagene.

Øvelse: Se på din egen opgaveformulering, og markér hvilke pinde der kalder på hvilke fag. Vær desuden meget opmærksom på, hvor i opgaveformuleringen det forventes, at dine fag kobles sammen.

Bryd din opgaveformulering ned

Det vigtigste

  • Del opgaveformuleringen op i mindre bidder – det bliver din foreløbige indholdsfortegnelse.
  • Skriv succeskriterier: hvad skal med, for at du har svaret på opgaven?

Når du har fået din opgaveformulering, skal du bryde den ned og finde ud af, hvilken faglighed hver del peger på. Herunder kan du se et eksempel. Brug det som en tjekliste gennem processen.

Hvad kan fremstillingen i “En kongelig affære” fortælle om vores syn på oplysningstiden i dag?

Redegørelse (fx 1 ½ side)
Redegør for centrale træk ved styreformen og perioden under den oplyste enevælde i Danmark.

For at gøre det kan du:

  • gøre rede for enevælden som styreform
  • forklare forskellen på enevælde og oplyst enevælde
  • pege på væsentlige karaktertræk for oplysningstiden såsom rationalisme, fornuft og videnskab
  • beskrive Struensees rolle under oplysningstiden

Analyse (ca. 4 sider)
Lav en kildekritisk analyse med henblik på at undersøge Struensees politiske mål samt hvordan oplysningstidens tanker kom til udtryk i Struensees reformer.

Lav dernæst en filmanalyse af udvalgte scener i “En kongelig affære” (2012) med særligt henblik på, hvordan filmen fremstiller de to hovedkarakterer: Struensee og Kong Christian 7. Du skal desuden forholde dig til, hvordan filmen fremstiller spørgsmålet om oplysningstidens frihedstanker, og hvordan dette stemmer overens med din faktiske viden om perioden.

For at gøre dette kan du:

  • lave en analyse af Struensees forsvarsskrift og sammenligne dette med anklageskriftet mod ham
  • undersøge troværdigheden i de to kilder, idet der fokuseres på hvilke hensigter og intentioner Struensee havde med sin politik.
  • undersøge, hvilken tendens, der hersker i ”Dommen over Struensee”, herunder hvordan Struensee fremstilles som en udspekuleret taktiker
  • pege på filmiske virkemidler såsom perspektiv, klipning og lys med henblik på, hvordan karaktererne Struensee og Kong Kristian 7. fremstilles
  • undersøge, hvilken symbolik filmen bruger til at vise oplysningstidens frihedstanker

Diskussion (fx 1½ side)
Diskuter med udgangspunkt i ovenstående, hvad fremstillingen og tendensen i “En kongelig affære” kan fortælle om vores syn på oplysningstiden i dag?

For at gøre dette kan du:

  • fokusere på overvægten af scener, hvor Struensee fremstilles positivt og sammenholde dette med nutidens opfattelse af oplysningstiden
  • diskutere hovedsynspunktet i artiklerne “Det er bare en fed historie” (2012) af Christian Monggaard og ”Okay at pynte på historien” (2012) af Marie Ravn Nielsen med henblik på at undersøge, hvad filmen kan fortælle om vores syn på oplysningstiden i dag.

Klik på billedet for større visning.

Formulér derefter dine succeskriterier – fx “Jeg analyserer novellens fortæller og bruger analysen i diskussionen”. Dine lærere giver respons ud fra dem, når du har afleveret.

Vejledningen

Det vigtigste

  • Dine vejledere er dine lærere i dansk og historie (evt. en vikar).
  • Du skal have vejledning mindst én gang på skrivedagene – kom forberedt.

Hvem er min vejleder?
Dine lærere i dansk og historie. Har en lærer flere 1.g-hold, kan en vikar være udpeget.

Hvornår er der vejledning?
Dine vejledere indkalder dig i løbet af skrivedagene. Du skal have vejledning på første skrivedag og mindst én gang på de sidste tre skrivedage. Vejledningen kan foregå i grupper eller online. Du kan også selv bede om et møde.

Hvordan forbereder jeg mig?
Skriv dine spørgsmål ned, eller lav et kort skriftligt oplæg. Husk, at du er den aktive: du finder materialet, disponerer stoffet og stiller spørgsmålene. Vejlederne giver råd, peger på svagheder og foreslår nye vinkler.

Hvad kan vejlederne hjælpe med?
De hjælper, når du er gået i stå, og sparrer med dig om fx fokus i din analyse. De læser ikke nyt materiale for dig – du præsenterer det, og så hjælper de med at vurdere, om det er relevant. Har du svært ved at finde materiale, så spørg en bibliotekar.

Brug ikke vejledningstiden på formalia (fodnoter, litteraturliste osv.). Find svaret under Formalia, eller kom i skriveværkstedet på skrivedagene.

Sidder du fast?