Her kan du øve dig i det vigtigste fra sitet. Dine svar og dit fremskridt gemmes kun i din egen browser.
Flashcards
Vend kortene, og markér, hvad du kan. Øv dem, du ikke kan endnu, til de sidder.
Opgavens dele og skrivebegreber
| Forside | Bagside |
|---|---|
| Anslag | Indledningens start, der vækker læserens nysgerrighed – fx et spørgsmål, et citat eller en fængende ytring. |
| Faglig motivation | Den del af indledningen, der viser, hvorfor dit emne er fagligt vigtigt og interessant. |
| Redegørelse | En neutral, faglig gengivelse af det væsentlige med løbende henvisninger – uden din egen mening. |
| Analyse | Du udvælger det væsentlige i dit materiale og undersøger det med fagbegreber og eksempler – og samler pointerne i en tolkning. |
| Diskussion | Du ser emnet fra flere sider og inddrager forskellige synspunkter – ofte der, hvor fagene mødes. |
| Konklusion | Svaret på det spørgsmål, du rejste i indledningen. Ikke et referat. |
| Cirkelslutning | Når konklusionen vender tilbage til det, indledningen lagde op til, så opgaven bliver lukket. |
| Emnesætning | Afsnittets hovedidé eller hovedpåstand. Står typisk først i afsnittet. |
| Støttesætning | Underbygger emnesætningen med eksempler, citater, analyser eller forklaringer. Spørg: Hvorfor? |
| Opsamlende sætning | Samler afsnittets analytiske pointer i en tolkning. |
| Koblingsord | Skaber sammenhæng inden for et afsnit, fx “derfor”, “desuden”, “imidlertid”. |
| Koblingsudtryk | Skaber sammenhæng mellem afsnit, fx “Efter at have redegjort for … vil jeg nu analysere …” |
| Metatekst | Tekst om teksten: Du forklarer læseren, hvad du gør – og hvorfor. |
| Succeskriterier | Det, der skal med i din opgave, for at den svarer på opgaveformuleringen. |
Kildekritiske begreber
| Forside | Bagside |
|---|---|
| Kilde | Et levn fra fortiden, som kan give viden om den periode, det stammer fra. |
| Fremstilling | En tekst skrevet senere om fortiden, fx en lærebog. Bruges til redegørelse. |
| Ophav | Hvem har lavet kilden – hvornår, hvor og i hvilken sammenhæng? |
| Førstehåndskilde | Ophavet har selv oplevet det, kilden fortæller om. |
| Andenhåndskilde | Ophavet har sin viden fra andre. |
| Tendens | Ophavets holdning eller interesse, som kan farve kildens fremstilling. |
| Repræsentativitet | Hvor typisk kilden er – siger den noget om flere end ophavet selv? |
| Levn (brug af kilde) | Kilden bruges som spor fra sin samtid: Hvad fortæller den om ophavet og tiden? |
| Beretning (brug af kilde) | Kilden bruges for det, den fortæller om en begivenhed. |
| Kontekst | Den historiske sammenhæng, kilden er blevet til i. |
Quizzer
Formalia og rammer
| Spørgsmål | Svarmuligheder | Forklaring |
|---|---|---|
| Hvor mange sider skal en DHO fylde? | 4-6 sider *6-8 sider 8-10 sider | DHO er 6-8 sider à 2400 anslag inkl. mellemrum. |
| Hvad tæller med i omfanget? | Forside og indholdsfortegnelse Litteraturliste og bilag *Selve teksten fra indledning til konklusion | Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer og bilag tæller ikke med. |
| Må du skifte mellem fodnoter og parenteshenvisninger? | Ja, hvis det passer bedst *Nej – vælg én form og vær konsekvent Kun i bilagene | Aftal formen med din vejleder – og hold dig til den. |
| Hvor sætter du fodnotens tal? | Før komma eller punktum *I slutningen af sætningen, efter komma eller punktum I starten af sætningen | Fodnotens tal står efter tegnet i slutningen af sætningen. |
| Hvordan opstiller du litteraturlisten? | I den rækkefølge, du har brugt kilderne *Alfabetisk efter APA Efter materialetype | Litteraturlisten skal være alfabetisk. Brug APA og værktøjet på Formalia-siden. |
| Hvordan afleverer du din DHO? | Som print til læreren *Som pdf i Lectio Som Word-fil på mail | DHO afleveres kun elektronisk som pdf i Lectio – senest kl. 15 på sidste skrivedag. |
Opgavens dele
| Spørgsmål | Svarmuligheder | Forklaring |
|---|---|---|
| Hvad hører IKKE hjemme i en redegørelse? | Henvisninger Fagbegreber *Din egen mening | En redegørelse er en neutral, loyal gengivelse. |
| Hvor mange forskellige materialer bør du mindst henvise til i redegørelsen? | Ét *Tre Ti | Henvis til mindst tre forskellige materialer, så redegørelsen bliver selvstændig. |
| Hvilke tre elementer er gode at have med i indledningen? | *Anslag, faglig motivation og struktur Resumé, citat og konklusion Metode, teori og litteraturliste | Anslaget fanger læseren, motivationen viser relevansen, og strukturen viser opbygningen. |
| Hvad er en god konklusion? | Et referat af opgaven *Et svar på spørgsmålet fra indledningen En ny diskussion | Konklusionen trækker essensen frem og slutter cirklen. |
| Hvad gør du i diskussionen? | Gentager analysen *Ser emnet fra flere sider Refererer dine kilder | Diskussionen viser nuancer og inddrager forskellige synspunkter. |
| Hvad betyder flerfagligt samspil? | *At du viser begge fag og samler dem At opgaven har en dansk- og en historiedel At du kun bruger det fag, du er bedst til | Opgaven må ikke ende som separate dele. Vis fag 1, vis fag 2 – og saml fagene. |
| Hvad stiller du spørgsmål til i en kildekritisk analyse? | Kun teksten Kun den historiske periode *Både tekst og kontekst | Den gode analyse kobler kilden til den kontekst, den er blevet til i. |
Den mundtlige prøve
| Spørgsmål | Svarmuligheder | Forklaring |
|---|---|---|
| Hvor lang tid varer prøven? | 10 minutter *20 minutter 30 minutter | Oplæg 5-7 min., faglig dialog 8-10 min. og votering/feedback 5 min. |
| Hvor langt skal dit oplæg være? | 2-3 minutter *5-7 minutter 15 minutter | Oplægget skal give et overblik og være udgangspunkt for samtalen. |
| Hvornår får du responsarket? | *Senest tre dage før prøven På selve prøvedagen Efter prøven | Brug responsarket til at forberede oplægget. |
| Hvad gives karakteren for? | Kun den skriftlige opgave Kun den mundtlige prøve *Opgave og prøve samlet | Du får én samlet karakter. |
| Hvornår får du din karakter? | Lige efter prøven *I Lectio, når prøvedagen er slut Sammen med responsarket | Til prøven er der fokus på feedback – karakteren skrives i Lectio bagefter. |
Tjeklister
Brug tjeklisterne inden aflevering og inden prøven. Dine afkrydsninger bliver husket.
Klar til aflevering
- Forsiden og indholdsfortegnelsen står på hver deres side
- Indholdsfortegnelsen har dækkende overskrifter
- Indledningen har anslag, faglig motivation og struktur
- Alle dele af opgaveformuleringen er besvaret – tjek dine succeskriterier
- Der er en rød tråd: Du vender løbende tilbage til opgaveformuleringen
- Dansk og historie spiller sammen – mindst ét sted samler du fagene
- Dine påstande er dokumenteret med citater og henvisninger
- Du bruger fodnoter eller parenteser – konsekvent
- Litteraturlisten er komplet og alfabetisk
- Konklusionen svarer på spørgsmålet fra indledningen
- Opgaven fylder 6-8 sider (à 2400 anslag)
- Du har læst korrektur: stavning, kommaer og overgange mellem afsnit
- Opgaven er gemt som pdf og klar til Lectio
Klar til prøven
- Jeg har læst min opgave igen
- Jeg har læst responsarket og overvejet spørgsmålene
- Mit oplæg varer 5-7 minutter – jeg har taget tid
- Jeg har en disposition (også til lærerne)
- Jeg har mit hovedmateriale med (tekster og kilder)
- Jeg har min opgave med
- Evt. nyt materiale er med
Byg dit oplæg
Udfyld felterne – så har du en disposition til den mundtlige prøve, som du kan printe.
Byg dit oplæg til prøven
- Indledning: I min opgave undersøger jeg …
- Faglig relevans: Det er relevant at undersøge …, fordi …
- Vigtigste konklusioner: Det, jeg er kommet frem til, er, at …
- Vis dit arbejde i dansk: Som det ses i dette eksempel, er det dominerende virkemiddel …
- Vis dit arbejde i historie: Når vi laver en kildekritisk analyse af denne kilde, kan vi se, at …
- Metoder og flerfaglighed: I dansk har jeg brugt … I historie har jeg … De to fag fungerer godt sammen, fordi …
- Afrunding: Mit svar på mit overordnede spørgsmål er altså … I den videre samtale kunne det være interessant at tale om …
Ordliste
Ordliste
| Begreb | Forklaring |
|---|---|
| Analyse | Du udvælger det væsentlige i dit materiale og undersøger det med fagbegreber og eksempler – og samler pointerne i en tolkning. |
| Andenhåndskilde | Ophavet har sin viden fra andre. |
| Anslag | Indledningens start, der vækker læserens nysgerrighed – fx et spørgsmål, et citat eller en fængende ytring. |
| Beretning (brug af kilde) | Kilden bruges for det, den fortæller om en begivenhed. |
| Cirkelslutning | Når konklusionen vender tilbage til det, indledningen lagde op til, så opgaven bliver lukket. |
| Diskussion | Du ser emnet fra flere sider og inddrager forskellige synspunkter – ofte der, hvor fagene mødes. |
| Emnesætning | Afsnittets hovedidé eller hovedpåstand. Står typisk først i afsnittet. |
| Faglig motivation | Den del af indledningen, der viser, hvorfor dit emne er fagligt vigtigt og interessant. |
| Fremstilling | En tekst skrevet senere om fortiden, fx en lærebog. Bruges til redegørelse. |
| Førstehåndskilde | Ophavet har selv oplevet det, kilden fortæller om. |
| Kilde | Et levn fra fortiden, som kan give viden om den periode, det stammer fra. |
| Koblingsord | Skaber sammenhæng inden for et afsnit, fx “derfor”, “desuden”, “imidlertid”. |
| Koblingsudtryk | Skaber sammenhæng mellem afsnit, fx “Efter at have redegjort for … vil jeg nu analysere …” |
| Konklusion | Svaret på det spørgsmål, du rejste i indledningen. Ikke et referat. |
| Kontekst | Den historiske sammenhæng, kilden er blevet til i. |
| Levn (brug af kilde) | Kilden bruges som spor fra sin samtid: Hvad fortæller den om ophavet og tiden? |
| Metatekst | Tekst om teksten: Du forklarer læseren, hvad du gør – og hvorfor. |
| Ophav | Hvem har lavet kilden – hvornår, hvor og i hvilken sammenhæng? |
| Opsamlende sætning | Samler afsnittets analytiske pointer i en tolkning. |
| Redegørelse | En neutral, faglig gengivelse af det væsentlige med løbende henvisninger – uden din egen mening. |
| Repræsentativitet | Hvor typisk kilden er – siger den noget om flere end ophavet selv? |
| Støttesætning | Underbygger emnesætningen med eksempler, citater, analyser eller forklaringer. Spørg: Hvorfor? |
| Succeskriterier | Det, der skal med i din opgave, for at den svarer på opgaveformuleringen. |
| Tendens | Ophavets holdning eller interesse, som kan farve kildens fremstilling. |