Skriv opgaven

Indledning

Hvilke idealer bliver individet bedømt ud fra? I lang tid har køn spillet en determinerende rolle i afgørelsen af persondefinerende kategoriseringer. De ulige forhold mellem kønnene resulterer i begrænsede muligheder, undertrykkelse og fejlbedømmelse. I dag er vi kommet en lang vej med hensyn til ligestilling mellem kønnene, men hvordan kom vi hertil? Og er vi egentlig færdige med at ligestille kønnene?¹ (Anslag)

Et godt sted at starte er i slutningen af 1800-tallet, hvor denne diskussion for alvor tager fat i forbindelse med industrialiseringen og samfundsændringerne.² (Historiefaglig motivation) Det er i den kontekst interessant at se på, hvordan litteraturen fra perioden udfordrer kønsulighederne, og hvordan litteraturen afspejler de historiske omstændigheder. Desuden er det interessant at se nærmere på, hvor meget vi på ligestillingsområdet har rykket os siden 1800-tallet.³ (Danskfaglig motivation)

Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg redegøre for Sædelighedsfejden og opfattelsen af kønsroller i borgerskabet i perioden 1850-1900. Herefter vil jeg analysere og fortolke et uddrag af Amalie Skrams ”Forraadt”, hvor jeg vil fokusere på stilistiske og sproglige virkemidler samt en vurdering af tekstens relevans for virkeligheden. Derudover vil jeg diskutere Sædelighedsfejdens betydning for kvindefrigørelsen og vurdere, hvorvidt diskussionen stadig er relevant i dag.⁴ (Struktur)

• ¹ Anslag
• ² Historiefaglig motivation
• ³ Danskfaglig motivation
• ⁴ Struktur

Øvelse: Skriv en foreløbig indledning til din DHO

Du kender sandsynligvis det emne, du skal skrive om i din DHO, måske er det oplysningstiden eller måske handler emnet om køn. Du har i hvert fald arbejdet med tekster i både dansk og historie, der giver dig et indblik i og en viden om emnet. Arbejd dig igennem følgende, du bestemmer selv, hvor du starter.

Faglig motivation: Skriv tre ting ned, der gør dit emne interessant. De skal være faglige og ikke personlige fx “I oplysningstiden er det særligt verdenslitteraturen der iscenesætter oplysningens tanker” , men IKKE “Jeg synes, at oplysningstiden er spændende, fordi jeg har læst Erasmus Montanus af Holberg”.

Anslag: Skriv ideer til anslag ned fx: “Oplysningstidens tanker og ideer har været med til at forme vores levevis i dag”, “Kvinders rettigheder er i dag en selvfølge for mange, men sådan var det ikke i 1800 tallet” eller “Industrialiseringens massive betydning for samfundet betød nytænkning og udvikling, men perioden havde også sine bagsider.”

Struktur: Skriv et udkast til den struktur, du forestiller dig din opgave skal have. Inddrag hvad du vil redegøre for, og hvilke metoder som du vil anvende fx kildekritiske analyse og argumentationsanalyse (metoderne kommer helt an på, hvilken faglighed din opgaveformulering gemmer på).

Skriv afslutningsvis dine ideer sammen til en indledning på mellem ½ til 1 hel side. Du kan selv bestemme, om anslag eller faglig motivation skal komme først eller om du vil blande dem sammen, men ofte virker det bedst, hvis afsnittet om opgavens struktur står til sidst.

Uddrag fra en historiefaglig redegørelse om sædelighedsfejden

Først og fremmest³ (Væsentlighed) betød de store forandringer og udfordringer, som fulgte industrialiseringen¹ (Fagligt) bl.a. en voksende forskel på rig og fattig¹ (Fagligt) samt store fabrikker¹ (Fagligt) og deres masseproduktions udkonkurrering af små virksomheder¹ (Fagligt) (henvisning)² (Henvisninger). Dette skabte en voksende arbejderklasse i byerne¹ (Fagligt) og det betegnes⁴ (Beskrivelse) som en meget afgørende forandring for Danmark. For de ugifte kvinders vedkommende resulterede⁴ (Beskrivelse) dette i, at de mandlige familieoverhoveder ikke længere var i stand til at forsørge familien. Det fremhæves⁴ (Beskrivelse), at disse kvinder blev henvist til at forsørge dem selv, og da kvindernes muligheder for erhverv¹ (Fagligt) var begrænsede, var der flere, der søgte litteraturens¹ (Fagligt) veje. I årene efter 1870¹ (Fagligt) begyndte flere unge kvinder at forlade deres hjem og rejser til København med målet om at få en litterær karriere, og omkring 1880 opstod der et kunstnerisk miljø i København med kvinderne i centrum.¹ (Fagligt) Særligt vigtigt³ (Væsentlighed) er det at fremhæve, at selvom der før i tiden havde været kvindelige forfattere, var det dengang under specielle omstændigheder, og på dette tidspunkt var der tale om et tidstypisk opbrud fra den patriarkalske familie¹ (Fagligt) (henvisning)² (Henvisninger).

• ¹ Fagligt
• ² Henvisninger
• ³ Væsentlighed
• ⁴ Beskrivelse

Lyrikanalyse af “Der er et yndigt land” (1823) af Oehlenschläger

Et dominerende virkemiddel i digtet er brugen af sproglige billeder¹ (Fokus). Overordnet set bruges de sproglige billeder² (Fagterminologi) til at understrege den nationalromantiske² (Fagterminologi) tone via stor brug af patos² (Fagterminologi). Dette ses eksempelvis i metaforen² (Fagterminologi): ”Det står med brede bøge” (Oehlenschläger, 1823, strofe 1, vers 2)³ (Dokumentation) og i besjælingerne² (Fagterminologi): ”Vort sprog er stærkt og blødt” (ibid.: strofe 4, vers 1)³ (Dokumentation) og ”Vor tro er ren og lutret” (ibid.: strofe 3, vers 2)³ (Dokumentation). Billedsproget og de positivt ladede adjektiver bevirker således, at oplevelsen af idyl og tilstanden af harmoni forstærkes.⁴ (Opsamlende sætning)

• ¹ Fokus
• ² Fagterminologi
• ³ Dokumentation
• ⁴ Opsamlende sætning

Analyse af talen “Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed” (1888) af Johanne Meyer

Meyer anvender flere retoriske virkemidler¹ (Fokus) i sin tale. Et af disse er brugen af gendrivelse² (Fagterminologi): “Vi kan saa godt forstaa, at aktive Politikere maa som Sømænd i Modvind krydse og øve forskellig Taktik, alt som Vinden blæser; men (…) det, vi Kvinder vil, det er politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed” (Meyer, 1888: s. 2)³ (Dokumentation). Brugen af⁴ (Opsamlende sætning) gendrivelse² (Fagterminologi) er smart, fordi Meyer ved, at hun har mange kritikere. Via brugen af⁴ (Opsamlende sætning) gendrivelse² (Fagterminologi) formår hun at imødekomme denne kritik uden at gå på kompromis med sin egen⁴ (Opsamlende sætning) hovedpåstand² (Fagterminologi).

Et andet virkemiddel er brugen af retoriske spørgsmål² (Fagterminologi), der ofte optræder som en del af gendrivelsen² (Fagterminologi). Dette ses fx, når hun udtaler: “Er det i det hele taget muligt at være sagkyndig i alt?” (ibid.: s. 3)³ (Dokumentation). På den måde skyder hun modargumentet ned om, at kvinder ikke har særlig god forstand på politik.⁴ (Opsamlende sætning) Dette gør hun primært ved hjælp af appelformen logos² (Fagterminologi), herunder brugen af årsagsargumentet² (Fagterminologi).

• ¹ Fokus
• ² Fagterminologi
• ³ Dokumentation
• ⁴ Opsamlende sætning

Uddrag fra en kildekritisk analyse

Kilden er en beretning² (Faglighed), som fortæller om Rødstrømpernes oprindelse.¹ (Fokus) Det er svært at tage stilling til om kilden er en første- eller andenhåndskilde,² (Faglighed) idet det ikke oplyses, hvem forfatteren er, og derved kunne forfatteren og kvinden, der fortæller, enten være to forskellige personer eller den samme. Afsenderen² (Faglighed) af kilden er tidsskriftet MAK, som i juli 1970 overdrog redaktionen til en gruppe kvinder, som udgav dette temanummer ved navn Qak. Med dette tidsskrift har forfatterne altså villet sætte kvindens manglede rettigheder på dagsordenen og fortælle, hvordan kvinder bør holde sammen i stedet for at se hinanden som konkurrenter.⁵ (Opsamlende sætning) Dette kommer til udtryk i kilden, idet kvinden fortæller om en søstersolidaritet, som begyndte at opstå i samtiden, som en konsekvens af kvindernes begyndende bevidsthed om deres undertrykte situation. Førhen var det ikke en udbredt kønsopfattelse, at kvinden og manden biologisk set var lige³ (Faglighed: Bemærk kontekstualisering), hvilket skribenten fortæller var ”en ny og meget betydningsfuld opdagelse” for kvinder at blive bevidste, om at de var (l. 10).⁴ (Dokumentation) Altså har det ikke været normen at have dette syn på kønnene, hvorfor det skildres som en ”opdagelse”.³ (Faglighed: Bemærk kontekstualisering) Hun beskriver også, at kvinderne er blevet socialiseret til at være mandens objekt, hvilket afspejler samtidens forhenværende normer. Idet afsenderne er en gruppe kvinder, ser man også en tydelig feministisk tendens, blandt andet fordi mændene bliver skildret som dominerende og nedgørende (l. 6-8).⁴ (Dokumentation) Som læsere får vi ikke et mandligt perspektiv på situationen, hvilket gør, at kilden ikke virker nuanceret og er påvirket af en⁵ (Opsamlende sætning) tendens.² (Faglighed)

• ¹ Fokus
• ² Faglighed
• ³ Faglighed: Bemærk kontekstualisering
• ⁴ Dokumentation
• ⁵ Opsamlende sætning

Diskussionsmarkører

• På den ene side/på den anden side
• Man kan undre sig over
• Man kan sætte spørgsmålstegn ved
• Måske har X ret, men man kan undre sig over

Virkemidler

• Retoriske spørgsmål
• Gendrivelse
• Logisk slutning

Man kan stille spørgsmålstegn ved¹ (Diskussionsmarkør), hvorvidt Langen har ret, når han udtaler, at man godt ”kan tillade sig at fifle lidt med tingene” (Langen, 2019). Han hævder fx, at det er i orden at fremstille en historisk film ukorrekt. På den ene side¹ (Diskussionsmarkør) kan man godt forstå, at historiske begivenheder bliver ændret i filmatiseringen for at opretholde et dramatisk indhold. På den anden side¹ (Diskussionsmarkør) stiller det spørgsmålstegn ved den historiske troværdighed, og man kan spørge sig selv, om dette er i orden?² (Retorisk spørgsmål) Nogle kritikere har endda udtalt, at man slet ikke kan bruge filmatiseringen til at blive klogere på de historiske begivenheder i denne periode, men selvom man ikke kan bruge filmen som en 1:1 beskrivelse af de faktiske begivenheder³ (Gendrivelse), kan man via filmen få et indblik i, hvordan oplysningstiden rystede det daværende samfund og samtidig ændrede den hierarkiske orden, der ellers i mange år havde været den herskende. Derfor ville det være forkert helt at afskrive filmen.⁴ (Logisk slutning)

• ¹ Diskussionsmarkør
• ² Retorisk spørgsmål
• ³ Gendrivelse
• ⁴ Logisk slutning

Samme farve og nummer i indledning og konklusion hører sammen.

• ¹ Markering 1
• ² Markering 2
• ³ Markering 3
• ⁴ Markering 4